Lyrik
1. Aften efter aften, ku’ vi sidde her vi to.
Se når solen går i havet, under himlens bro.
Følge lysets stråler, gå mod mørkets horisont.
Og mærke at vi lever, hver gang jorden drejer rundt.
2. Vi kan gå og længes, mod fjernt og ukendt land.
Sætte sejl og ta’ på langfart, søge fremmed strand.
Denne smukke aften, er det godt at være her.
Lillebitte Danmark, du er det hele værd.
Omkvæd:
Lillebitte Danmark, vokser højt og langt mod nord.
Her har vore hjerter hjemme, det er her vi bor.
Lillebitte Danmark, du er rank og stolt og fri.
Lillebitte Danmark, det er det, vi godt kan li’.
Du land ved hav over bakketop, hvor sol står op på ny.
3. Lillebitte Danmark, lidt naiv og klein måske.
Målt med alle verdens lande, er du ikke nem og se.
Alle dine kendetegn, som gør dig helt speciel,
er også det der viser, du er stor alligevel.
4. Solen går til hvile, der hvor stjernerne står op.
Hvor de store drømme løfter sig, mod hav og bakketop.
Den, der ikke drømmer, lever ikke, ved du vel.
Lillebitte Danmark, ta’ nu vare på dig selv.
Slutning (omkvæd):
Du land ved hav over bakketop, hvor sol står op på ny.
Lillebitte Danmark, du kan roligt gå til ro,
Vi bli’r gerne længe oppe, passer på dig, kan du tro.
I morgen vil vi vågne, til en dejlig dag igen.
Lillebitte Danmark, sov nu blot min ven.